Foreningsværkstedet lever og har det godt

Over 100 af vores medlemsforeninger bruger Foreningsværkstedet.

Vi har netop afholdt vores årlige evalueringsmøde i Foreningsværkstedet, hvor medlemsforeningerne kan få gratis vejledning og hjælp indenfor fundraising, regnskab og administrationssystemet Conventus.

I løbet af 2018 har over 100 foreninger henvendt sig til medarbejderne med behovet for gratis assistance indenfor et eller flere af områderne.
Behovet for denne serviceydelse overfor foreningerne er hermed veldokumenteret.

Tilbagemeldingerne fra de deltagende foreninger er meget positive og en del af disse har også opnået bevillinger fra forskellige fonde på baggrund af rådgivningen indenfor fundraising.

Foreningsværkstedet er igangsat af SIKO og By og kultur i fællesskab og de to samarbejdspartnere driver værkstedet i fællesskab.
Værkstedet har åbent for personligt fremmøde den første tirsdag i hver måned fra kl. 16.30-18.30.

Desuden kan man henvende sig til medarbejderne på flg. mail adresser her.