Målstregen nærmer sig!! Bliver Odenses idrætsforeninger prioriteret i slutspurten??

Målstregen nærmer sig!!
Bliver Odenses idrætsforeninger prioriteret i slutspurten?? 

Og vil politikerne tilgodese de frivillige ledere i idrætsforeningerne?idrætsforeningerne?

Idrætsforeningernes organisation SIKO har fremlagt en 10 års plan for politikerne.

Kære Politikere
Nu har I chancen for at prioritere denne så odenseanerne får markant forbedrede muligheder for at dyrke idræt i en af de 220 medlemsforeninger.

Vi skal have gjort noget ved de kommunale faciliteter.
Vi skal have nogle nye moderne idrætscentre.
Vi skal have focus på idrætsforeningernes muligheder
for at spille aktivt med på sundhedsområdet.

SIKO har fremlagt en samlet plan for dette.
Den kan ses her.

Vi ønsker Jer alle nogle gode budgetforhandlinger.
Vi holder øje med Jer og ser frem til et positivt resultat.

DBU-Fyn og SIKO er enige om ønsker for kunstgræsplæner

Som supplement til det allerede fremsendte og fremlagte materiale vedr. etablering af kunstgræsbaner I Odense skal vi hermed tilkendegive flg:

SIKO og DBU Fyn har en kontinuerlig dialog om de idrætspolitiske ønsker, herunder også om etableringen af kunstgræsbaner i Odense.

Organisationerne er enige om at der, dels er et stort behov for nye kunstgræsbaner I Odense, dels er behov for midler til renovering af de nedslidte baner.
Endelig er der også behov for at kommunen som udgangspunkt overtager driften af banerne.

 

DBU Fyn ønsker for nuværende ikke at pege på specifikke placeringer af baner på et uoplyst grundlag. DBU Fyn ønsker at der iværksættes en grundig analyse af  behovet i kommunen med involvering af klubberne samt brug af de faktuelle tal vi kender omkring”kundegrundlaget”, der både kan være klubber, medlemmer, folkegrundlag og skoler Jf, de objektive kriterier, der fremgår af det udsendte notat fra SIKO. Det er for DBU Fyn vigtigt, at sådanne beslutninger træffes på et så oplyst grundlag som muligt til gavn for alle interessenter.  DBU Fyn er enige i, at der godt kan placeres baner i de 4 nævnte distrikter, men hvor, bør som nævnt undersøges nøjere. DBU Fyn deltager gerne i faciliteringen af en sådan behovsanalyse sammen med kommunens medarbejdere.

Desuden ønsker DBU Fyn at beslutningen om etablering af en ny kunstgræsbane i Syd/ Sydøst udskydes til der er en afklaring om hele Danmarks fodboldcenter på SDU.

DBU Fyn skal derfor ud fra ovenstående oplyse, at DBU Fyn for nuværende ikke ønsker at pege på nogle specifikke placeringssteder for kunstgræsbaner i Odense, og kan derfor ikke stå inde for helheden i det udsendte notat.  

SIKO står fortsat bag det fremlagte materiale.

Som det fremgår fremhæver begge organisationer fortsat det store behov for disse omfattende investeringer i kunstgræsbanerne.

Med venlig hilsen
SIKO
Henrik Schmidt

DBU, Fyn
Bjarne Christensen

 

Markant behov for en idrætspolitisk satsning i Odense

August 2020-1 Synspunkt

Markant behov for en idrætspolitisk satsning i Odense
Sommeren er ved at gå på hæld og som altid på denne årstid er aktivitetsniveauet højt
i de odenseanske idrætsforeninger. De udendørs idrætsgrene kører på højeste gear,
mens indendørsidrætterne allerede er i gang i haller og sale.Hvilket indtryk får idrætsudøverne så?

Først og fremmest bliver de mødt af nogle meget engagerede, initiativrige og dygtige
trænere og instruktører.
Dernæst kan de også være helt sikre på at aktiviteterne er velorganiserede og
strukturerede. De frivillige ledere har sørget for at rammerne er på plads.
De kan også helt sikre på at de fleste deltagere og trænerne er interesserede i at der
skal være et fællesskab på holdet og i klubben. Et fællesskab, der rækker ud over
idrætten. Her mødes man med holdkammeraterne og de øvrige klubmedlemmer til
sociale arrangementer af meget forskellig karakter.
Disse elementer er karakteristiske for foreningsidrætten i hele byen og uanset hvilken
slags idræt man dyrker.

Forskellene bliver imidlertid meget tydelige når der focuseres på facilitetsstandarden.

Et stort antal lokalområder er præget af firkantede og nedslidte haller. Gulvet, taget,
væggene, cafeteriaet og ikke mindst omklædningsrummene er præget af manglende
vedligeholdelse. Kalkaflejringer, rawplugs, der stikker ud og huller i gulv og vægge er
tydelige og afsætter et indtryk, der kan have stor betydning for idrætsdeltagernes
motivation for at deltage.

50 % af de odenseanske kvinder mellem 18 og 45 er ikke idrætsaktive i en forening.

Facilitetsstandarden er den afgørende faktor her. De sundhedsbevidste kvinder sætter
simpelthen ikke deres ben i en nedslidt hal, hvor man ikke kan være sikker på at
toiletter, håndvaske og brusere virker eller der ikke er gjort hovedrent i flere år.
De private fitnesscentre har scoret kassen ved at satse på denne målgruppe med nogle
andre sundhedsorienterede aktiviteter og moderne faciliteter.
Men når de unge mødre ikke kommer i foreningen, kommer deres døtre heller ikke.
De 14-18 årige piger er næsten ikke til at finde i idrætsforeningerne.

I andre lokalområder hvor der er bygget nye idrætscentre som i Højby, Korup, Dalum,
Tarup/Pårup og Ubberud er der en markant større tilslutning til foreningsidrætten fra
disse målgrupper.
I SIKO er vi netop nu i gang med den årlige møderække med de politiske partier i
Odense Byråd.
Her argumenterer vi for at et enigt Byråd bør vedtage en markant idrætspolitisk
satsning, der indeholder flg.:

.Etablering af 10 nye idrætscentre bestående af 2-3 nye eller nyrenoverede
haller, hvor den lokale idrætsforening kan igangsætte mindst 15 forskellige
idrætsgrene, suppleret af alsidige træningsmuligheder i form af et moderne
foreningsdrevet fitnesscenter.

. Etablering af 5 nye kunstgræsbaner og renovering af de nedslidte

.Etablering af nye tidssvarende faciliteter til de enstrengede idrætsgrene, der kan
dokumentere et behov for disse.

. Etablering af en sundhedspulje på 5 mio. pr år. Puljen skal give
idrætsforeningerne mulighed for at tiltrække alle de grupper, der er ramt af
livsstilssygdomme, isolation og ensomhed. Det gælder både børn, unge, voksne
og ældre.

.Renovering og modernisering af de øvrige nedslidte idrætsfaciliteter.

. Igangsætning af kompetenceudviklingsforløb for halinspektørerne.

. Igangsætning af udviklingsforløb i idrætsforeningerne under overskriften ” det
fede idrætsmiljø for alle ”.

Med disse punkter har vi serveret indholdet og rammerne for en idrætspolitik, der er
visionær og orienteret mod at give idrætsforeningerne optimale muligheder for at
imødekomme borgernes behov for lokale og interessebestemte fællesskaber.

Tør politikerne gribe bolden?

Indsatte billede er fra Keingart designede idekatalog for indretning af omklædningsrum for kvinder.
https://www.dbu.dk/media/12532/idekatalog-02-01-2019-1.pdf

Indkaldelse til repræsentantskabsmøde

SIKO afholder repræsentantskabsmøde

Torsdag 1. oktober 2020 kl. 19.00
i Pucken, Møllemarksvej 75, 5200 Odense V

Dagsorden:

1. Valg af dirigent

2. Formanden aflægger beretning (den muntlige)

3. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab til godkendelse.

4. Kassereren fremlægger budget til godkendelse

5. Ingen indkomne forslag.

6. Valg.
Formand Henrik Schmidt (modtager genvalg)
Bestyrelsesmedlem Pernille R. Egdal (modtager genvalg)
Bestyrelsesmedlem Michael Mai (modtager genvalg)

Bestyrelsesmedlem Jimmy Andersen (modtager ikke genvalg)
Bestyrelsesmedlem Carina Andersen (modtager ikke genvalg)

Valg af 2 suppleanter for et år af gangen.
1 registreret revisor(1år) = PK Revision
1 folkevalgt revisor (2 år) Hanne Clemmensen (modtager genvalg)
1 revisorsuppleant (1 år) Arne Christensen (modtager genvalg)

7. Eventuelt

Mødet afsluttes med et indlæg fra rådmand Jane Jegind.

Skriftlig beretning findes vedhæftet her.
Regnskab findes vedhæftet her.
Budget findes vedhæftet her.
Alt findes også på hjemmesiden www.siko.dk.

Tilmelding til repræsentantskabsmødet senest 24 september, på tlf. 66148625 eller siko@siko.dk.

Med sportslig hilsen
SIKO

Synspunkt Flere kunstgræsplæner – ja tak !!

SIKO bakker op om behovet for nye kunstgræsbaner men der er også et
stort behov for flere idræts og kulturcentre.
I SIKO har vi fulgt debatten om nye kunstgræsbaner med stor interesse.
Det er særdeles positivt at flere politiske partier går ind for etablering af nye kunstgræsbaner og desuden renovering af de nedslidte.De odenseanske fodboldklubber har igennem de sidste 20 år ydet en omfattende frivillig indsats for at skaffe midler til etableringen af disse
baner, der gør det muligt at spille og træne hele året. Fundraising i form af fondsansøgninger og indtægtsgivende arrangementer har været på dagsordenen i mange klubber.
Desuden har klubberne ydet en tilsvarende bemærkelsesværdig indsats i forhold til at vedligeholde de etablerede baner.
Vi har nu over 10 baner i Odense.

Behovet for flere kunstgræsbaner til fodbold i Odense er imidlertid endnu mere omfattende end indholdet i det forslag, der nu ligger om 5 nye baner.
Alle klubber burde have adgang til en kunstgræsbane. Nødvendig vis ikke sådan at en enkelt klub har fuld råderet over denne, men således at flere klubber i det enkelte område går sammen om anvendelsen og driften. Der bør udarbejdes en samlet plan for dette. Planen skal indeholde forslag til finansiering og drift af disse nye baner.

I SIKO har vi været med til at udarbejde en facilitetsstrategi, der bygger på en grundig analyse af det fremtidige behov for idrætsfaciliteter i Odense. Denne strategi bygger på prognoserne i forhold til befolkningsudvikling og facilitetsdækning.

Strategien er vedtaget i Folkeoplysningsudvalget.

Den manglende vedligeholdelse og modernisering af de eksisterende faciliteter træder stadig tydeligere frem som et markant behov.

Endelig er der allerede beskrevet nogle nye ambitiøse idrætsprojekter, som kan være med til at dække det stadig stigende behov for sunde
foreningsdrevne idrætsaktiviteter. Imidlertid er der behov for en samlet kortlægning af alle projekter sådan at vi får et samlet overblik, der kan danne grundlaget for en fornuftig helhedsplanlægning.
Derefter kan man afsætte de nødvendige økonomiske ressourcer, der skal til for at realisere de vedtagede målsætninger.
Kortsigtede hovsaløsninger er ikke til gavn for den samlede foreningsidræt.

Skal vi opretholde gejsten i de odenseanske idrætsforeninger generelt er vi
nødt til at udarbejde en samlet plan, der tilgodeser flest mulige idrætsgrene og lokalområder.

Akutpulje for frivillige foreninger der hjælper udsatte børn og seniorer under COVID – 19krisen

Akutpulje for frivillige foreninger der hjælper udsatte børn og seniorer under COVID – 19krisen

Vi har været afsøgende på hvordan vi som kommune bedst kan støtte op om alle de frivillige indsatser der er i gang og kan sættes i gang under COVID-19 krisen.

Derfor har vi nu afsat midler til en akutpulje for frivillige foreninger der hjælper udsatte børn og seniorer under COVID 19-krisen.

 

Baggrund

Danmark står lige nu i en helt ekstraordinær situation på grund af COVID-19. Det har konsekvenser for os alle sammen, og derfor er det vigtigt, at vi står sammen. Heldigvis har vi set rigtig mange udvise samfundssind i Odense. Det gælder ikke mindst de odenseanske foreninger, der allerede nu er godt i gang med at organisere sig og tænke i nye initiativer, hvor mange har meldt sig som nye frivillige. Det vil Odense Kommune gerne støtte op om.

 

Derfor opretter Odense Kommune nu en akutpulje målrettet frivillige foreninger, der sikrer fællesskaber under den aktuelle COVID-19-situation. De fleste savner fællesskabet, men nogle borgere er særligt udsatte lige nu. Det gælder eksempelvis udsatte børn og deres familier, der lige nu kan have svært ved at få hverdagslivet til at hænge sammen, og hvor børnenes trivsel er ekstra udfordret på grund af den ændrede hverdag. Eller vores ældre, som kan opleve øget ensomhed og udfordringer med praktiske gøremål i det daglige.

 

Med puljen gives en hjælpende hånd til de frivillige kræfter, så de i denne ekstraordinære situation kan hjælpe de børn og ældre, der er hårdest ramt af situationen. Puljen støtter op om, at Odense bliver rigere på frivillige kræfter – kræfter der vil det fælles bedste, mens vi er hver for sig.

 

Akutpuljen

Der afsættes i første omgang 300.000 kr. til akutpuljen, og hver forening kan søge op til 100.000 kr.
Ved alle bevillinger kræves en evaluering. Ved bevillinger på en sum over 25.000 kr., kræves der endvidere et regnskab samt en underskrevet ledelseserklæring. Dokumentationen skal sendes seneste 3 måneder efter, at I er færdige med projektet.

Ansøgningerne vil blive vurderet af et administrativt indstillingsudvalg på baggrund af nedenstående kriterier.

Kriterier for akutpuljen

  • Akutpuljen kan søges af alle frivillige foreninger i Odense, der iværksætter tiltag til borgere i Odense, der er særligt berørt af konsekvenserne ved den aktuelle COVID-19-situation.

 

  • Ved behandling af ansøgninger vil indsatser rettet mod udsatte børn med afsavn og ældre blive prioriteret.

 

  • Vi skal stå sammen for at tænke nyt. Derfor understøtter akutpuljen særligt initiativer, der i partnerskaber med for eksempel andre foreninger eller det lokale erhvervsliv øger frivilligheden i Odense.

 

  • Da sundhedsvæsnet lige nu har brug for alle sundhedsfaglige hænder, vil puljen ikke støtte indsatser, der trækker på sundhedsfaglige ressourcer.

 

  • Akutpuljen kan ikke søges af enkeltpersoner, offentlige eller kommunale institutioner samt private virksomheder. Der kan ikke søges om midler til direkte støtte af enkeltpersoner eller virksomheder.
  • Der er ansøgningsfrist til akutpuljen henholdsvis mandag den 6. april 2020 kl. 12.00, onsdag den 15. april 2020 og onsdag den 22. april 2020. Ved ansøgninger fremsendt til den 6. april 2020 prioriteres projekter, der kan opstartes i uge 15. Ansøgninger til akutpuljen vil blive behandlet hurtigt efter ansøgningsfristens udløb. Hvis midlerne i puljen er opbrugt efter første ansøgningsrunde, vil senere indkomne ansøgninger ikke blive behandlet, medmindre der bliver afsat yderligere midler.

 

Puljen kan søges fra https://www.odense.dk/brug-byen/puljer-og-stoette/ansoegning-til-akutpuljen-covid-19

I meget velkomne til at sende en ansøgning, hvorefter der vil blive taget konkret stilling til den i forbindelse med puljens kriterier.

 

Venlig hilsen

 

Sara Lund Jensen

Konsulent og antropolog

 

Mobiltlf. 3066 1793

sarje@odense.dk

 

Odense Kommune
Borgmesterforvaltningen

Borgmestersekretariatet og borgerinddragelse

 

Flakhaven 2

5000 Odense C

www.odense.dk

Conavirus – Kan generalforsamlingen udsættes? Relevant spørgsmål i disse tider

Meget relevant spørgsmål i disse tider.

På Odense kommunes hjemmeside er fundet følgende:

Generalforsamlingen – kan den aflyses, hvordan gør I, og hvordan skal I forholde jer?

Få gode råd her.

DGIs chefjurist har skrevet lidt om, hvordan I som foreninger kan forholde jer til genralforsamlingen i denne periode. Der er gode råd til aflysning, udsættelse og indbydelse til ny. Tak til Steen for de gode råd.

  1. Kan foreningen udsætte en allerede indkaldt generalforsamling?
    Ja. Bestyrelsen er i den foreliggende situation berettiget til at udsætte generalforsamlingen, da der bør gennemføres så få fysiske møder som muligt.
  2. Gælder det både generalforsamlinger i marts og senere?
    Generalforsamlinger i marts kan og bør udsættes. Derimod bør man foreløbig afvente situationens udvikling før der tages stilling til, om generalforsamlinger i april og senere udsættes.
  3. Hvilken betydning har det, hvis vedtægternes regel om, at generalforsamlingen skal afholdes inden en bestemt dag, f.eks. i marts, ikke kan overholdes?
    Det har ingen betydning. Der er ganske vist tale om en formel mangel, men dirigenten må på den udsatte generalforsamling konstatere, at der er en saglig grund til, at fristen ikke kunne overholdes (force majeure), og fejlen er derfor ikke væsentlig, og den udsatte generalforsamling er derfor lovlig og beslutningsdygtig.
  4. Hvornår skal den udsatte generalforsamling afholdes?
    Den skal afholdes hurtigst muligt efter at situationen gør det muligt.
  5. Skal vi indkalde på ny selvom vi allerede har indkaldt en gang til den ordinære generalforsamling?
    Ja. Selvom den allerede indkaldte generalforsamling blot er udsat (udskudt), er der tale om en ”ny” ordinær generalforsamling, og der skal derfor ske indkaldelse på ny med overholdelse af vedtægternes indkaldelsesfrist og –måde. Medlemmer kan fremsætte forslag efter vedtægternes regel for, hvor lang tid før generalforsamlingen sådanne forslag skal være modtaget. Forslag, der var indsendt til den ikke afholdte generalforsamling, skal behandles.
  6. Kan vi vælge at afholde generalforsamlingen digitalt i stedet for som et fysisk møde, og derved undgå at udsætte generalforsamlingen?
    Nej. Der kan kun afholdes digital generalforsamling, hvis det fremgår af vedtægterne.
  7. Skal vi indkalde nu til generalforsamling, som vi efter vedtægterne skal holde i april, selvom vi ikke ved, om vi kan afholde den?
    Ja. Der er i øjeblikket ikke grundlag for at lade være med at indkalde. Men kan I vente til 30. marts, hvor der gøres status på Coronasituationen, og stadig overholde varslingsfristen, bør I afvente med at indkalde. Det kan i indkaldelsen anføres, at der må tages forbehold for aflysning afhængig af Coronasituationen.
  8. Kan vi indkalde til generalforsamlingen uden at sætte dato på, men anføre at det tidligst bliver en bestemt dato, og at der kommer nærmere information om den endelige dato.
    Nej. Vedtægternes krav til varslingsperiode skal opfyldes, så generalforsamlingsdatoen skal fastlægges med en frist, der opfylder varslingsreglen (f.eks. 4 uger før generalforsamlingen).
  9. Kan bestyrelsen bare fortsætte selvom nogle af bestyrelsesposterne skulle være besat ved nye valg på den nu aflyste generalforsamling?
    Ja. Den siddende bestyrelse fortsætter indtil den udsatte generalforsamling har været afholdt. Bestyrelsen bør dog i denne periode agere mere forsigtigt, så den ikke træffer andre beslutninger end dem, som hører til almindelig drift eller er uopsættelige beslutninger.
  10. Kan bestyrelsen agere ud fra forslag, der kunne forventes at være vedtaget, på den ikke afholdte generalforsamling?
    Nej. Har bestyrelsen f.eks. foreslået, at kontingentet skal sættes op, kan der ikke opkræves efter dette forslag før den udsatte generalforsamling har været afholdt og har godkendt forslaget.
  11. 11.Hvordan skal dagsordenen være for den udsatte generalforsamling?
    Dagsordenen skal indeholde de punkter, som vedtægterne foreskriver skal behandles på en ordinær generalforsamling, og andre emner, som ønskes behandlet. Der skal således ske godkendelse af årsregnskab, og der aflægges beretning. Den sædvanlige årsberetning kan suppleres med bemærkninger om perioden op til den udsatte generalforsamling.
  12. Hvad skal vi svare, hvis der bliver spurgt til, om medlemmerne får noget af kontingentet refunderet, fordi der har været en periode, hvor der ikke var aktivitet som følge af Coronasituationen?
    I kan svare, at der ikke betales noget tilbage. Et kontingent er udtryk for en betaling for medlemskabet af foreningen, og er ikke bare betaling for en bestemt mængde træning, kampe mv.

Synspunkt Flere midler til idrætsforeningerne? – Hvordan??

Flere midler til idrætsforeningerne? – Hvordan??

Som frivillig leder i en idrætsforening er opgaverne meget varierede.

Imidlertid er dette at arrangere, afvikle og evaluere indtægtsgivende arrangementer en væsentlig del af de opgaver, man bliver stillet overfor.

Kreativiteten er karakteristisk når man kigger ud over landskabet af arrangementer, hvor det er hovedformålet at skaffe midler til foreningerne.

Ofte er der imidlertid også et fællesskabsmotiv bagved. Foreningslederne ønsker at skabe et økonomisk grundlag for at medlemmerne kan være sammen om nogle fælles oplevelser, f. eks på en holdtur til udlandet, stævnedeltagelse, kursusdeltagelse osv.
I Odense har OKS netop haft 40 fodboldspillere på en fælles tur til Florida. Udgifterne til denne blev dels dækket af egenbetaling, dels af et markant tilskud fra klubkassen. Dette initiativ er blot et eksempel på et fællesskabsdannende arrangement som skaber et overskud af social kapital til samfundet.

Er det rimeligt at de frivillige ledere skal bruge så meget tid på at skaffe midler disse fællesskabsdannende arrangementer ?

I SIKO arbejder vi i øjeblikket på at etablere en idrætspolitisk studiekreds, hvor vi skal have skabt et velkvalificeret grundlag for en dybdegående analyse af pengestrømmene til og fra idrætten.

Udlodningsloven skal revideres i foråret 2021 og der skal være kommunalvalg i november 2021.

Hvilke midler tilgår idrætsorganisationerne og hvad anvendes de til ?

Kunne man udarbejde en model, hvor de lokale foreninger fik en væsentlig større del af kagen ?

I Norge tilgår der statsmidler til de lokale idrætssamvirker, som så deler ud til de lokale foreninger ud fra nogle bestemte kriterier.

I SIKO har vi allerede nu smøget ærmerne op for at blive bedre til at argumentere med nogle veldokumenterede synspunkter.

På repræsentantskabsmødet d. 31. marts vil vi løfte sløret yderligere for de nye initiativer i organisationen. Vi vil her invitere alle, der interesserer sig for idrætspolitik til at tage aktivt del.

SIKO afholder repræsentantskabsmøde

Tirsdag 31. marts 2020 kl. 19.00 i Pucken. Møllemarksvej 75, 5200 Odense V

Mødet afsluttes med et indlæg fra rådmand Jane Jegind.

Skriftlig beretning findes vedhæftet her.
Regnskab findes vedhæftet her.
Budget findes vedhæftet her.
Alt findes også på hjemmesiden www.siko.dk.

Tilmelding til repræsentantskabsmødet senest 24/3 på tlf. 66148625 eller siko@siko.dk.

Med sportslig hilsen
SIKO

Indkaldelse til repræsentantskabsmøde Tirsdag d. 12/5 kl. 19.00

Vi indkalder hermed til repræsentantskabsmøde. Mødet afholdes: Tirsdag d. 12/5 kl. 19.00

Dagsorden i henhold til vedtægter.
Forslag, der ønskes behandlet på rep. mødet skal være sekretariatet i hænde senest d. 3/3 2020.

Afviklingssted: Pucken, Møllemarks vej 75, 5000 Odense C.

Tilmelding til repræsentantskabsmødet senest 5/5 på tlf. 66148625 eller siko@siko.dk.

Pucken

Dagsorden, årsberetning, regnskab, budget samt indkomne forslag er
tilgængeligt for foreningerne på hjemmesiden.

Skriftlig beretning findes vedhæftet her.
Regnskab findes vedhæftet her.
Budget findes vedhæftet her.

Med sportslig hilsen
SIKO

Synspunkt om Puljetyrani eller udvikling.

Mængden af puljer i kommunalt, regionalt eller statsligt regi er stadig stigende.
I forhold til det frivillige foreningsliv er der dermed også et stigende antal muligheder for at søge midler til udvikling.
Temaerne kan være meget varierede, men det er ofte et fællestræk at der skal tænkes nyt i forhold til målgrupper, indhold, sundhed, faciliteter og organisering.

Forsøg og udvikling er et nødvendigt tema for de fleste foreninger. I SIKO har vi igennem de sidste 30 år været særdeles aktive i forhold til disse områder og det er fortsat en prioriteret opgave.

Imidlertid kan vi samtidig konstatere at de ordinære tilskudsmuligheder for foreningerne i forhold til medlems og lokaletilskud slet ikke følger med. Hvis vi kigger på fordelingen mellem de statslige tilskud til idrættens hovedorganisationer og de ordinære kommunale tilskud til foreningerne er der en verden til forskel.

I det netop indgåede budgetforlig i Odense kan vi også konstatere at det samme forhold gør sig gældende. Der blev sparet markant på medlems og lokaletilskud, mens vi samtidig noterer at der etableres nye puljer, som foreningerne kan søge til en øget frivillig indsats.

Idrætsforeningernes traditionelle aktivitetsområder har vist sig at indeholde nogle helt unikke kvaliteter i forhold til livskvalitet for det enkelte menneske og i forhold til fællesskabet.
Den daglige livsglæde finder netop et udfoldelsesrum i det fællesskab, der findes i foreningerne.

Alle gode intentioner om at få andre og nye målgrupper med i foreningerne kan realiseres igennem de traditionelle aktivitetsområder, som er tilstede i foreningerne.

Imidlertid er politikere og embedsmænd på alle niveauer totalt focuserede på at der ikke skal øgede tilskud til foreningernes daglige rammevilkår. Hvis de derimod vil bruge tid og ressourcer på at søge de utallige puljer kan de være heldige at få et tilskud.

Vi taler her om frivillige ledere, der i forvejen bruger deres fritid på at holde hjulene kørende i foreningerne.

Vi vil opfordre idrætsinteresserede politikere og embedsmænd til at tænke nye tanker på dette område. Der er hårdt brug for øgede medlems og lokaletilskud til idrætsforeningerne.

Så skal nytænkningen nok komme !!!