Kriterierne for lån fra SIKO-fonden:
SIKO-fonden kan efter ansøgning yde et rentefrit lån fra kr. 5.000 til kr. 20.000 til en medlemsforening.
Rentefrit lån kan ydes til:
a) etablering af idræts- & samværsfaciliteter
b) etablering af idrætsanlæg
c) udvidelse af idrætsfaciliteter/-anlæg
d) nødvendige vedligeholdelsesudgifter i forbindelse med faciliteter/anlæg.
e) indkøb af særligt dyrt idrætsmateriel og idrætsrelateret udstyr
f) indretning af foreningslokaler, dvs. nyindkøb af inventar (såfremt det er lejede lokaler, gælder samme regler som ved den kommunale pulje til samme formål)
Lån ydes som et supplement til den samlede finansiering. De kommunale tilskudsmuligheder skal være optimalt udnyttet. Lån på under kr. 10.000 afdrages over 5 år, og lån over kr. 10.000 afdrages over 10 år. Medlemsforeningen kan søge om lån hvert andet år. SIKO´s forretningsudvalg indstiller ansøgningen til bestyrelsen.